Årligt servicebesøg på dit Ekoheat pillefyr

1.895,00  DKK
På lager
Varenr.:
service 1895

 

Serviceeftersyn på dit Ekoheat pillefyr 

  • Dit Ekoheat træpillefyr fortjener at holde i mange år og sikre dig en god økonomi på varmeregningen. Det bedste resultat opnås gennem et årligt serviceeftersyn, som vores autoriserede Ekopower tekniker står for. Udover at sikre optimal drift af dit Ekoheat træpillefyr, vil vores tekniker også være til rådighed for at besvare eventuelle spørgsmål, du måtte have.

    Ved at få udskiftet sliddele til en yderst fordelagtig pris undgår du ærgrelser ved eventuelle kedelstop, som kan resultere i manglende varme. Ved at optimere din kedeldrift opnår du en mere effektiv forbrænding og dermed mindre forbrug af træpiller. En god forbrænding bidrager desuden til mindre slid, længere levetid og er godt for miljøet.

    Med et årligt serviceeftersyn slipper du for en del af det sorte arbejde og kan i stedet bruge din tid sammen med familien, velvidende om, at dit Ekoheat træpillefyr fungerer optimalt.

    Herunder finder du en beskrivelse af, hvad vores tekniker vil gennemgå på kedlen:

    • Opdatering af kedlens software til den seneste version.
    • Måling af træk i skorstenen for optimal forbrænding.
    • Måling af CO2/Ilt-niveau og justering af kedlen for at opnå den rette balance.
    • Gennemgang og smøring af alle bevægelige dele med Kema RG-1100.
    • Rengøring af brandkammer og røgkasse på kedlen.
    • Adskillelse og rengøring af brænderen, herunder rensning af alle huller for korrekt luftgennemstrømning.
    • Kalibrering af sneglen og indregulering af kedlen for optimal drift.
    • Gennemgang og eventuel udskiftning af varmebestandige lejer i røgsugeren, hvis det er nødvendigt.
    • Rensning og kontrol af fotosensoren for lysfølsomhed.

    Med vores årlige serviceeftersyn får du ikke kun en velfungerende kedel, men også tryghed og ekspertise fra vores tekniker. Tøv ikke med at kontakte os for at planlægge dit årlige serviceeftersyn og sikre optimal drift af dit Ekoheat træpillefyr.